Manuvision Kropsterapi
Manuvision er resultatet af seks kropsterapeuters samarbejde siden 1997. De seks er oprindeligt uddannet fra Body SDS’ første hold, og valgte at starte Manuvision ud fra et ønske om at videreudvikle det kropsterapeutiske system.
Med Manuvision kropsterapi behandles fysiske og psykiske symptomer ved at
- skabe balance i dit nervesystem
- sætte gang i kredsløbet
- frisætte åndedrættet
- og aktivere gennemstrømning i kroppens energisystem. Når der kommer gennemstrømning og bevægelse, sættes automatisk også gang i kroppens egne selvhelbredende processer.
Helt konkret arbejder vi ved at
- afspænde muskler, frigøre led og løsne op i nakke og ryg ud fra en kombination af dybtgående massageteknikker, ledfrigørelse, akupressur og zonepunkter.
- aflæse og afhjælpe forstyrrelser i nervesystemet, der kan give udslag i alt fra fordøjelsesproblemer og nakkespændinger til stress, angst og depression.
- skabe forbindelse mellem hovedets fortællinger og kroppens signaler ved at undersøge sammenhængen mellem mentale, fysiske og følelsesmæssige tilstande.